Hverdag og høj sol:-)

Uha det er lang tid siden, der er kommet en opdatering her, og det er ikke engang, fordi jeg har oplevet en helt masse, men fordi det nu er ved at gå op for mig, at jeg skal være her i 6 mdr, og at det lige så stille bliver hverdag her i Wrexham.

Det har været nogle lidt hårde dage rent personligt, men nu er jeg ovenpå igen, og har haft en helt fantastisk  dag i dag med høj sol og blå himmel. Jeg har spillet fodbold med nogle af børnene, er blevet mobbet lidt af drengene, fordi jeg ikke kunne finde ud af at skyde, men da jeg så vandt over dem, syntes de ikke, det var så sjovt;-)

De har sgu en hoppeborg, som de trak frem i dag, det var helt vildt fedt, og børnene elskede det. Det var nok ikke lige noget, man ville trække frem derhjemme, med mindre der var sikkerhedsnet over det hele og en voksen, som stod vagt ved den hele tiden. Her fik børnene bare lov til at hoppe og lege selv, og nogle af de store børn havde ansvaret for, at alle fik lov til at prøve. Det var fedt at se sammenspillet mellem en på 17 år og en på 7 år.

Vi flytter ind på kollegiet på mandag, det glæder vi os til, selvom vi nu er rigtig glade for at bo her hos vores second mom;-) Men vi har aftalt med Jane, at vi skal komme mindst en gang om måneden og spise, så det er dejligt:-)

I morgen står den vidst på indkøb af diverse ting til vores værelse, da vi gerne vil en tur til Chester på mandag, som jo er vores fridag. Vi bliver nødt til at komme ud og opleve noget, så vi også føler, vi er på "ferie":-)

Kommentarer

Populære opslag