Flirekløver og Liverpool.....:-)
Så er jeg også med i klanen med tudser på kroppen....:-) Jeps, jeg har fået en tatovering. Jeg har længe villet have en, men jeg vidste bare ikke, hvad det skulle være, så for en to måneders tid siden, fik jeg den ide med en flirekløver, som skulle være et symbol for mig og mine tre dejlige søstre:-) Jeg gik i gang med at tegne, for jeg ville gerne have, at den skulle være speciel, og ikke den som alle andre har eller kunne have.
Dagen kom hvor det skulle ske! Jeg havde fået lavet en aftale med et tattoo studie i Liverpool fredag den 6. maj kl 15. Min tyske kammerat var så sød at tage med mig, det var godt nok rart, for jeg var et totalt nervevrag, da vi tog fra Wrecham fredag formiddag, puha. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så nervøs , det var sgu næsten ikke til at holde ud. Vi ankom til Liverpool og blev enige om, at det var en god ide med noget at spise, ikke fordi jeg kunne spise ret meget. Jeg havde det seriøst, som om jeg skulle brække mig hele tiden, men det gik.
Så gik vi bare rundt og prøvede at få tiden til at gå, jeg kunne slet ikke koncentrere mig om noget som helst. Nu kan jeg ikke engang huske, hvad jeg var så nervøs for, men det var nok noget med om det gjorde ondt, og om den nu ville blive, som jeg gerne ville have den. Nå, men tiden kom og jeg skulle under nøglen, føj for den lede den var stor:-) Min kammerat tog så mange billeder under det hele, det var ret sjovt og fedt her bagefter. Jeg skreg ikke eller græd, men det var den mest mærkelige fornemmelse, jeg nogensinde har prøvet, og det er helt klart ikke sidste gang, jeg har fået en:-)
Bagefter var jeg helt oppe og køre, jeg kunne ikke helt forstå, at jeg faktisk havde gjort det, og at jeg havde været så nervøs før, for så slemt var det altså ikke. Jeg fik en kæmpe kammere og en stor fadbamse bagefter, så var jeg ved at være mig selv igen;-) He he....
Dagen kom hvor det skulle ske! Jeg havde fået lavet en aftale med et tattoo studie i Liverpool fredag den 6. maj kl 15. Min tyske kammerat var så sød at tage med mig, det var godt nok rart, for jeg var et totalt nervevrag, da vi tog fra Wrecham fredag formiddag, puha. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så nervøs , det var sgu næsten ikke til at holde ud. Vi ankom til Liverpool og blev enige om, at det var en god ide med noget at spise, ikke fordi jeg kunne spise ret meget. Jeg havde det seriøst, som om jeg skulle brække mig hele tiden, men det gik.
Så gik vi bare rundt og prøvede at få tiden til at gå, jeg kunne slet ikke koncentrere mig om noget som helst. Nu kan jeg ikke engang huske, hvad jeg var så nervøs for, men det var nok noget med om det gjorde ondt, og om den nu ville blive, som jeg gerne ville have den. Nå, men tiden kom og jeg skulle under nøglen, føj for den lede den var stor:-) Min kammerat tog så mange billeder under det hele, det var ret sjovt og fedt her bagefter. Jeg skreg ikke eller græd, men det var den mest mærkelige fornemmelse, jeg nogensinde har prøvet, og det er helt klart ikke sidste gang, jeg har fået en:-)
Bagefter var jeg helt oppe og køre, jeg kunne ikke helt forstå, at jeg faktisk havde gjort det, og at jeg havde været så nervøs før, for så slemt var det altså ikke. Jeg fik en kæmpe kammere og en stor fadbamse bagefter, så var jeg ved at være mig selv igen;-) He he....
Kommentarer
Send en kommentar