Felix kommer til verden
Jeg vil meget gerne dele min fødselsberetning, da det virkelig var en god oplevelse for mig, og jeg er så stolt af mig selv, at jeg har kunnet gennemføre en fødsel hjemme i min egen stue uden nogen form for hjælpemidler, men ved ren ur-kvinde-kraft😉
Jeg havde termin den 04.06.17. På terminsdagen var vi til Pinsefrokost hos min moster, så dagen gik hurtig og var til at holde ud. Da vi kom hjem, fik jeg vildt dårlig mave og nogle plukveer. Jeg tænkte, at det kunne selvfølgelig godt være de første tegn, men jeg turde næsten ikke håbe på det. Jeg mærkede en lille smugle murren i løbet af natten, men prøvede at lade være med at tænke for meget over det. Jeg havde om aften skrevet til min mor, at jeg havde haft plukveer, hun skulle nemlig være med til min hjemmefødsel.
Næste morgen omkring kl 9 fik jeg en menstruationsligende smerte henover lænden, men det føltes mere sammentrækningsagtigt. Jeg gik på toilettet, da jeg troede, jeg skulle at med noget, men det skete ikke. Derimod var der lidt blødning eller måske var det slimproppen.... Jeg fik en sammentrækning igen, denne gang mærkede jeg den foran. Derefter lagde jeg mig ind i seng, hvor jeg fik flere små sammentrækninger i løbet af den næste time. Mellem kl 10-13 havde jeg on/off disse menstruationsligende sammentrækninger. Jeg gik i bad, hvor jeg fik en ve. Det var jeg ikke i tvivl om. Efter mit bad ringede jeg til min mor og forklarede, hvad jeg havde mærket. Hun var meget overbevist om, at der snart ville ske noget, så hun ville vende næsen mod Kbh. Jeg blev noget paf over den udmelding, for jeg turde slet ikke håbe/tro på det selv. Min kæreste og jeg gik derefter i Netto og købte en masse lækkert ind. Fra kl 14 begyndte der at komme flere veer, og de kom mere og mere regelmæssigt. Min mor kom omkring kl 17, hvorefter min kæreste lavede lækker pasta-kødsovs,
som vi alle tre nød. Efter maden gik min mor og jeg rundt om blokken, hvor vi mødte et par naboer, som lige fik mulighed for at heppe lidt. Da kl. var blevet 22.30, ringede jeg ind til afd jordemoderen og snakkede med hende. Jeg skulle ringe igen, når der var få min imellem veerne.
Derefter gik timerne med at ligge i sovesofaen og have veer. Jeg tænkte hele tiden på det, jeg havde lært til "Smertefri fødsel", at jeg ikke måtte spænde imod, at mine håndflader skulle være åbne hele tiden, og at jeg gik med veen istedet for imod den. Min kæreste og mor skiftede til at holde ve-vagt og sove. Jeg havde ve-vagt hele natten....
Det var en ubeskrivelig smerte, som jeg ikke kan gengive eller kunne forestille mig til, men jeg var så glad for min forberedelse af smerte håndtering. Det fik mig til at stå det igennem og mine dejlige hjælpere. På et tidspunkt beklager jeg mig til min mor, om det ikke var bedre, at vi var på hospitalet, for jeg troede altså ikke, at jeg kunne klare det, og hvordan i-hede-hulen havde min mor klaret det 4 gange!!! Jeg bandede også et par gange og fik sagt; "Hvem fanden mente, at det her er naturligt?" Men i min tåge af smerte og at være i fødeland, var jeg så glad for, at jeg lå derhjemme og ikke skulle ud i en taxa og køre til hospitalet.
Så ringede jeg igen kl. 04.30, eller rettere min mor ringede op og gav mig telefonen, hvor jeg tænkte; hvordan fanden skal jeg kunne sige noget....? Men noget må jeg have fået sagt. Jordemoderen var rolig og beordrede mig under bruseren som noget smertestillende. Åh Gud nej skal jeg til at være våd nu...?? Men ud på toilettet med mig. Siddende på toilettet med bruseren skiftende på lænden og foran. Jeg fik vildt mange veer, mens jeg sad der, og jeg troede seriøst, at jeg skulle besvime. Imens jeg koncentrerer mig vildt meget, begynder de to andre at snakke om et eller andet ligegyldigt, og jeg kan slet ikke have det. "Hold nu kæft for fanden" får jeg råbt! Jeg kan svagt huske deres ansigter, som lige er ved at flække over i et grin, men de holder begge to masken, og det var nok meget godt for deres egen skyld. Ind i sofaen med mig med hjælp da mit ene ben sov og veerne bare kom hele tiden. Jeg ringer igen og får fremstammet, at der ikke er længe imellem veerne, jordemoderen siger, at der vil gå en time før der kommer en.
Så ligger jeg der igen og siger pludselig til min mor, at jeg virkelig har en følelse af at skulle på toilettet, jeg kan se, hun begynder at panikke og finder min telefon frem igen. Så jeg skal igen til at snakke med jordemoderen. Da er kl. blevet 05.55, jeg får bare sagt, at jeg har lyst til at skide, jordemoderen siger, vi sender en med det samme. Den sødeste jordemoder træder ind af døren kl. 06.15. Hun er hurtigt henne ved mig for at mærke; jeg er helt åben, så jeg kan bare presse med næste ve. "Presse med!? Hvordan gør jeg det?" Nå men det skal jeg jo, så jeg prøver forsigtigt med næste ve, og det gjorde nas. Jordemoderen siger, at lige pludselig vil det føles rart, og jeg ville ikke kunne lade være med at presse med. Jeg kommer om på alle fire, da jeg overhovedet ikke kan lide at ligge hverken på siden eller ryggen. Jeg har pressefase fra kl. 06.45 til 07.03. Det føles rart til sidst at kunne presse med, og ved hver ve kommer jeg mere og mere op i hug-stilling, hvilket også var den stilling, jeg hele tiden havde forestillet mig, at jeg skulle føde i. Min kæreste lå foran mig og min mor gik lidt rundt om mig og heppede. På et tidspunkt heppede både jordemoderen og min mor, og jeg tænkte igen, hold nu kæft, hvad skal det til for, men det var nu helt rart alligevel. Jeg mærker hovedet og skriger, at det gør sindsygt ondt og blop, så er hovedet ude og jeg mærker skuldrene bumpe ned, hvor jeg tænker; "Næ nej lille ven, du skal ud nu og ikke hænge der". Så jeg presser igennem, og pludselig sidder jeg der på hug med min kæreste lille dreng i armene. Det var så fantastisk, og jeg var helt overrasket over, at jeg gjorde det. I blod, sved og tårer får jeg sagt; "Jeg fødte ham, jeg gjorde det", og de roste mig alle sammen.Det var så vild en oplevelse og så fantastisk. Jeg har lyst til at opleve det hele igen.
Der er så vagtskifte og ind kommer en endnu sødere jordmoder, hvilket jeg ikke troede var muligt, og hendes studerende. De kravler rundt over mig og hjælper med at ligge Felix til brystet, hvilket er en stor udfordring og ikke lykkedes. Moderkagen vil heller ikke komme ud, så der bliver klippet navlesnor, efter den er færdig med at pulserende, akupunktur i mine lilletæer og et skud syntocinon i navlesnoren, som hænger ud af mig. Der sker stadigvæk ikke noget, og nu er vi ved at nå et kritisk punkt, der er nemlig gået en time efter fødslen. Jordemoderen siger så, at vi skal prøve med et gammelt husmor råd, kogt vand! Så min mor drøner ud i køkkenet og koger vand. Jordemoderen putter så navlesnoren ned i det kogende vand, altså den stump der hænger ud af mig, og vupti så er moderkagen ude. Alt ånder fred og vi skulle ikke haste flyttes ind på hospitalet.
Amningen kommer ikke rigtig op at køre, men det vender jeg tilbage til i et andet indlæg. Men derud over havde vi det alle godt bagefter, og jeg fik stor ros af jordemødrene, som bestemt mente at jeg skulle tage og føde nogle flere børn😉
Jeg havde termin den 04.06.17. På terminsdagen var vi til Pinsefrokost hos min moster, så dagen gik hurtig og var til at holde ud. Da vi kom hjem, fik jeg vildt dårlig mave og nogle plukveer. Jeg tænkte, at det kunne selvfølgelig godt være de første tegn, men jeg turde næsten ikke håbe på det. Jeg mærkede en lille smugle murren i løbet af natten, men prøvede at lade være med at tænke for meget over det. Jeg havde om aften skrevet til min mor, at jeg havde haft plukveer, hun skulle nemlig være med til min hjemmefødsel.
Næste morgen omkring kl 9 fik jeg en menstruationsligende smerte henover lænden, men det føltes mere sammentrækningsagtigt. Jeg gik på toilettet, da jeg troede, jeg skulle at med noget, men det skete ikke. Derimod var der lidt blødning eller måske var det slimproppen.... Jeg fik en sammentrækning igen, denne gang mærkede jeg den foran. Derefter lagde jeg mig ind i seng, hvor jeg fik flere små sammentrækninger i løbet af den næste time. Mellem kl 10-13 havde jeg on/off disse menstruationsligende sammentrækninger. Jeg gik i bad, hvor jeg fik en ve. Det var jeg ikke i tvivl om. Efter mit bad ringede jeg til min mor og forklarede, hvad jeg havde mærket. Hun var meget overbevist om, at der snart ville ske noget, så hun ville vende næsen mod Kbh. Jeg blev noget paf over den udmelding, for jeg turde slet ikke håbe/tro på det selv. Min kæreste og jeg gik derefter i Netto og købte en masse lækkert ind. Fra kl 14 begyndte der at komme flere veer, og de kom mere og mere regelmæssigt. Min mor kom omkring kl 17, hvorefter min kæreste lavede lækker pasta-kødsovs,
som vi alle tre nød. Efter maden gik min mor og jeg rundt om blokken, hvor vi mødte et par naboer, som lige fik mulighed for at heppe lidt. Da kl. var blevet 22.30, ringede jeg ind til afd jordemoderen og snakkede med hende. Jeg skulle ringe igen, når der var få min imellem veerne.
Derefter gik timerne med at ligge i sovesofaen og have veer. Jeg tænkte hele tiden på det, jeg havde lært til "Smertefri fødsel", at jeg ikke måtte spænde imod, at mine håndflader skulle være åbne hele tiden, og at jeg gik med veen istedet for imod den. Min kæreste og mor skiftede til at holde ve-vagt og sove. Jeg havde ve-vagt hele natten....
Det var en ubeskrivelig smerte, som jeg ikke kan gengive eller kunne forestille mig til, men jeg var så glad for min forberedelse af smerte håndtering. Det fik mig til at stå det igennem og mine dejlige hjælpere. På et tidspunkt beklager jeg mig til min mor, om det ikke var bedre, at vi var på hospitalet, for jeg troede altså ikke, at jeg kunne klare det, og hvordan i-hede-hulen havde min mor klaret det 4 gange!!! Jeg bandede også et par gange og fik sagt; "Hvem fanden mente, at det her er naturligt?" Men i min tåge af smerte og at være i fødeland, var jeg så glad for, at jeg lå derhjemme og ikke skulle ud i en taxa og køre til hospitalet.
Så ringede jeg igen kl. 04.30, eller rettere min mor ringede op og gav mig telefonen, hvor jeg tænkte; hvordan fanden skal jeg kunne sige noget....? Men noget må jeg have fået sagt. Jordemoderen var rolig og beordrede mig under bruseren som noget smertestillende. Åh Gud nej skal jeg til at være våd nu...?? Men ud på toilettet med mig. Siddende på toilettet med bruseren skiftende på lænden og foran. Jeg fik vildt mange veer, mens jeg sad der, og jeg troede seriøst, at jeg skulle besvime. Imens jeg koncentrerer mig vildt meget, begynder de to andre at snakke om et eller andet ligegyldigt, og jeg kan slet ikke have det. "Hold nu kæft for fanden" får jeg råbt! Jeg kan svagt huske deres ansigter, som lige er ved at flække over i et grin, men de holder begge to masken, og det var nok meget godt for deres egen skyld. Ind i sofaen med mig med hjælp da mit ene ben sov og veerne bare kom hele tiden. Jeg ringer igen og får fremstammet, at der ikke er længe imellem veerne, jordemoderen siger, at der vil gå en time før der kommer en.
Så ligger jeg der igen og siger pludselig til min mor, at jeg virkelig har en følelse af at skulle på toilettet, jeg kan se, hun begynder at panikke og finder min telefon frem igen. Så jeg skal igen til at snakke med jordemoderen. Da er kl. blevet 05.55, jeg får bare sagt, at jeg har lyst til at skide, jordemoderen siger, vi sender en med det samme. Den sødeste jordemoder træder ind af døren kl. 06.15. Hun er hurtigt henne ved mig for at mærke; jeg er helt åben, så jeg kan bare presse med næste ve. "Presse med!? Hvordan gør jeg det?" Nå men det skal jeg jo, så jeg prøver forsigtigt med næste ve, og det gjorde nas. Jordemoderen siger, at lige pludselig vil det føles rart, og jeg ville ikke kunne lade være med at presse med. Jeg kommer om på alle fire, da jeg overhovedet ikke kan lide at ligge hverken på siden eller ryggen. Jeg har pressefase fra kl. 06.45 til 07.03. Det føles rart til sidst at kunne presse med, og ved hver ve kommer jeg mere og mere op i hug-stilling, hvilket også var den stilling, jeg hele tiden havde forestillet mig, at jeg skulle føde i. Min kæreste lå foran mig og min mor gik lidt rundt om mig og heppede. På et tidspunkt heppede både jordemoderen og min mor, og jeg tænkte igen, hold nu kæft, hvad skal det til for, men det var nu helt rart alligevel. Jeg mærker hovedet og skriger, at det gør sindsygt ondt og blop, så er hovedet ude og jeg mærker skuldrene bumpe ned, hvor jeg tænker; "Næ nej lille ven, du skal ud nu og ikke hænge der". Så jeg presser igennem, og pludselig sidder jeg der på hug med min kæreste lille dreng i armene. Det var så fantastisk, og jeg var helt overrasket over, at jeg gjorde det. I blod, sved og tårer får jeg sagt; "Jeg fødte ham, jeg gjorde det", og de roste mig alle sammen.Det var så vild en oplevelse og så fantastisk. Jeg har lyst til at opleve det hele igen.
Der er så vagtskifte og ind kommer en endnu sødere jordmoder, hvilket jeg ikke troede var muligt, og hendes studerende. De kravler rundt over mig og hjælper med at ligge Felix til brystet, hvilket er en stor udfordring og ikke lykkedes. Moderkagen vil heller ikke komme ud, så der bliver klippet navlesnor, efter den er færdig med at pulserende, akupunktur i mine lilletæer og et skud syntocinon i navlesnoren, som hænger ud af mig. Der sker stadigvæk ikke noget, og nu er vi ved at nå et kritisk punkt, der er nemlig gået en time efter fødslen. Jordemoderen siger så, at vi skal prøve med et gammelt husmor råd, kogt vand! Så min mor drøner ud i køkkenet og koger vand. Jordemoderen putter så navlesnoren ned i det kogende vand, altså den stump der hænger ud af mig, og vupti så er moderkagen ude. Alt ånder fred og vi skulle ikke haste flyttes ind på hospitalet.
Amningen kommer ikke rigtig op at køre, men det vender jeg tilbage til i et andet indlæg. Men derud over havde vi det alle godt bagefter, og jeg fik stor ros af jordemødrene, som bestemt mente at jeg skulle tage og føde nogle flere børn😉
Kommentarer
Send en kommentar