"Kan du høre fuglene?"
Min mor og jeg ligger på sofaen, lyset er slukket, solen er lige så stille ved at stå op, og veen er ved at aftage, da min mor siger "Kan du høre fuglene?". Ja, det kan jeg, og min fødehjerne registrer også hvor smukt det egentligt er; at ligge her med veer tidligt en juni morgen, og så høre fuglene kvidre uden for vinduet.
Der er gået lidt over 7 uger siden den juni morgen, og det er helt fantastisk at være mor og familie. Jeg vil bruge dette indlæg på at fortælle om alle de dejlige ting. Ideen om at fokusere på det positive kom fra min veninde, som var træt af at høre mødre fortælle om alt det negative ved graviditeten og ved at være blevet en familie. Det er jo ikke særlig motiverende eller opløftende at høre om, hvis man gerne selv vil være mor en dag.
Det mest fantastiske er denne her enorme store kærlighed, man føler. Det er en helt ny slags kærlighed. En vildt stor forelskelse, som bare bliver større og større for hver dag, der går, og den minder ikke om en følelse, man har haft før. Tænk at man kan elske sådan et lille menneske så meget, er helt ubeskriveligt.
Min kæreste, Jon, er blevet endnu mere lækker, sød, sjov og kærlig i mine øjne, efter at han er blevet far. Mit hjerte smelter hver gang jeg ser mine to drenge sammen, og at Jon deltager så aktivt i alt omkring vores søn, er virkelig virkelig fantastisk.
Jeg oplever en samhørighed med Felix, som jeg næsten ikke kan beskrive, men han kender mig jo allerede ud og ind, og jeg kender ham. Det er en vidunderlig følelse, at ligge tæt med ham om natten og amme eller at sidde med ham i mine arme og mærke denne helt specielle samhørighed.
Lige så meget som jeg nyder de stille stunder alene eller sammen med Jon, når Felix sover, lige så meget glæder jeg mig til, at han vågner igen, så jeg kan kigge på ham, snakke med ham og bare være sammen med ham.
At finde tøj frem fra skuffen til min skønne dreng og give ham det på, nyder jeg, og jeg kan næsten ikke vente med at gå i gang med den næste størrelse, for han ser så sød ud i alt slags tøj😏
Bare det at være sammen, være til stede lige her og lige nu, er helt fantastisk og har fået en ny betydning efter Felix er kommet til verden. Jeg kan bruge timevis på at sidde og kigge på ham og pludre med ham, og tænk sig i princippet behøver jeg næsten ikke at foretage mig andet end det, at være sammen med ham og være til stede.
Det er så fantastisk at mærke al den omsorg, opmærksomhed og kærlighed, vi får fra vores familier og venner. Det er skønt at vide, at der er så mange mennesker omkring os, som vil lære vores søn at kende og som vil være hans netværk.
Nu hører jeg fuglene kvidre, når jeg ligger i sengen og små blunder, mens jeg ammer. Mindes jeg morgen den 6. juni. Jeg kigger ned på min lille dreng og mærker bare denne store store ubegribelige kærlighed til ham.
Der er gået lidt over 7 uger siden den juni morgen, og det er helt fantastisk at være mor og familie. Jeg vil bruge dette indlæg på at fortælle om alle de dejlige ting. Ideen om at fokusere på det positive kom fra min veninde, som var træt af at høre mødre fortælle om alt det negative ved graviditeten og ved at være blevet en familie. Det er jo ikke særlig motiverende eller opløftende at høre om, hvis man gerne selv vil være mor en dag.
Det mest fantastiske er denne her enorme store kærlighed, man føler. Det er en helt ny slags kærlighed. En vildt stor forelskelse, som bare bliver større og større for hver dag, der går, og den minder ikke om en følelse, man har haft før. Tænk at man kan elske sådan et lille menneske så meget, er helt ubeskriveligt.
Min kæreste, Jon, er blevet endnu mere lækker, sød, sjov og kærlig i mine øjne, efter at han er blevet far. Mit hjerte smelter hver gang jeg ser mine to drenge sammen, og at Jon deltager så aktivt i alt omkring vores søn, er virkelig virkelig fantastisk.
Jeg oplever en samhørighed med Felix, som jeg næsten ikke kan beskrive, men han kender mig jo allerede ud og ind, og jeg kender ham. Det er en vidunderlig følelse, at ligge tæt med ham om natten og amme eller at sidde med ham i mine arme og mærke denne helt specielle samhørighed.
Lige så meget som jeg nyder de stille stunder alene eller sammen med Jon, når Felix sover, lige så meget glæder jeg mig til, at han vågner igen, så jeg kan kigge på ham, snakke med ham og bare være sammen med ham.
At finde tøj frem fra skuffen til min skønne dreng og give ham det på, nyder jeg, og jeg kan næsten ikke vente med at gå i gang med den næste størrelse, for han ser så sød ud i alt slags tøj😏
Bare det at være sammen, være til stede lige her og lige nu, er helt fantastisk og har fået en ny betydning efter Felix er kommet til verden. Jeg kan bruge timevis på at sidde og kigge på ham og pludre med ham, og tænk sig i princippet behøver jeg næsten ikke at foretage mig andet end det, at være sammen med ham og være til stede.
Det er så fantastisk at mærke al den omsorg, opmærksomhed og kærlighed, vi får fra vores familier og venner. Det er skønt at vide, at der er så mange mennesker omkring os, som vil lære vores søn at kende og som vil være hans netværk.
Nu hører jeg fuglene kvidre, når jeg ligger i sengen og små blunder, mens jeg ammer. Mindes jeg morgen den 6. juni. Jeg kigger ned på min lille dreng og mærker bare denne store store ubegribelige kærlighed til ham.
Alle mostrene som er en stor del af netværket omkring Felix
Kommentarer
Send en kommentar