Bountystrand og påskefrokost

Der er stadig ro, og roen er med på arbejdet, så det er bare en helt anden følelse at tage på arbejde nu. Jeg har fokus på, at jeg skal have det godt, og ikke stresse over, hvad det er, jeg skal nå i min praktik, eller mine meget høje forventninger til mig selv, dem prøver jeg nu at skærer gevaldigt ned på.

I torsdag var vi på tur med nogle af børnene. Vi tog ud til vestkysten, og jeg har aldrig, aldrig set noget så smukt. Der var de høje bjerge og en bountystrand med blåt vand og hvidt sand. Bilturen oppe i bjergene på de meget små veje, hvor nogen af os holdt vejret, når vi skulle forbi en modkørende, men der var så smukt. Forskellige bjergsøer, hvor bjergene spejler sig i søen, vejret var med høj sol og blå himmel. Da vi kørte der i bjergene, fik jeg denne her fornemmelse, hold nu op det er virkelig mig, som befinder mig midt i denne her skønne natur, det er jo helt vildt:-) Jeg satte lige ekstra pris på det hele i det sekund, jeg satte pris på, at jeg har fået denne her oplevelse, på alt det som jeg lærer om mig selv og om verden, satte pris på naturen omring mig, og bare på at jeg har et så godt liv, som eg nu en gang har.-)

Da vi kom hjem efter strandturen og havde da selvfølgelig været ude og bade i det iskolde vand, skulle vi gøre klart til en lille påskefrokost. Vi var fem mennesker, to franskmænd, en tysker og så os to danskere. Det var så hyggeligt og virkelig underholdning. Hvor fedt at møde så mange forskellige mennsker fra så forskellige verdner:-)