Cardiff og indre ro:-)
Jeg besøgte i går hovedstaden af Wales, Cardiff. Det tog næsten tre timer i tog, men det var turen værd. For naturen er bare så smuk herovre. Da jeg kørte afsted og kiggede ud på landskabet og de små byer, tænkte jeg, at alle byer i dette land ligner hinanden. Det er samme byggestil, meget små huse med op til flere skorstene, samme gråtrise farver, og så er der en eller anden slags tristhed over byerne. Jeg fornemmer bare en tristhed og sadness over byerne, jeg ved ikke hvorfor, men det er der bare. En form for "Shit, det hele kan bare være lige meget, der sker alligevel ikke nogen ændringer!"
Da jeg kom til Cardiff og ud fra stationen, var noget af det første, jeg lagde mærke til en hel del unge mænd hænge ud ved banegården. Nogen af dem tiggede efter penge, andre råbte efter de unge kvinder, der gik forbi, andre stod bare og røg en smøg. Fik lidt ondt af dem, at de ikke havde andet at give sig til, nogle af dem lignede at, de var hjemløse, tænkt sig ikke at have et sted at bo, når man er 17 år eller yngre.
Derefter observerede jeg musilimer. Måske en mærkelig ting at observere, men de fleste udlændinge/flygtninge herovre er polakker eller romaner, og specielt i Wrexham, er der næsten ingen muslimer, så det var noget, jeg lagde mærke til med det samme. Jeg gjorde det nok også, fordi hjemme i Kbh. er de fleste udlændinge muslimer.
Byen Cardiff er en blandning af gamle bygninger, fabrikker, og nye lettere klodset bygninger. Så det er en speciel by at gå rundt i. Jeg stilede selvfølgelig efter de mest besøgte turistattraktioner, så som resterne af en stor borg, et gratis museum omkring Wales og kunst, Cardiff Bay og deres nye Millium stadion.
Jeg startede med borgen, og det var helt vildt. Borgen var først bygget af romerne for næsten 2000 år siden, derefter kom normanerne fra Normandiet i 1100-tallet og byggede en ny borg, hvorefter en rig familie i 1800-tallet gik amok med at lave borgen mere præsentabel med diverse indre udsmykninger i hovedbygningen. To ting som virkelig har efterladt et stort indtryk i mig under mit besøg på borgen er:
Den første ting, er, at under 2. verdens krig blev borgens murere brugt som beskyttelsesrum for byens borger. Murerne var hule, så borgerne kunne sidde inde i murerne under fly angrebene. Man kunne gå inde i den ene mur, som de havde indrettet, som den formentligt så ud under 2. verdenskrig. Det var lettere skræmmende at gå ned ad denne lange halv mørke gang, med senge i den ene side, vinduerne skottet til, og jeg kunne mærke denne underlige uhyggelige stemning; frygten for at blive bombet eller andre rædsler sad ligesom stadig i væggene, og lugten af fugt og bare gammelhed hang der stadig.
Den anden ting, som efterlod et stort indtryk hos mig, var, da jeg trådte ind i det første rum i selve hovedbygningen. Jeg har aldrig i mit liv set noget ligende. Det var et lille rum, hvor loftet var bygget i 3D, vil jeg nærmest kalde det. Det var som om, man havde taget en bygning med mange tårne og krymninger og vendt på hovedet, og så var det hele belagt med guld. Vinduerne var halv skodet til, så man kun kunne se ud af dem og ikke ind, og den anden halvdel af vinduerne var farvet glas af forskellige religions figurer eller historiske figurer. Gulvet var af italiensk marmor, og rundt langs med væggene på små afsatser, sad der papegøjer lavet i træ. Det var helt fantastisk smukt, tænk sig at sove derinde, det ville være lige som at sove i en kirke eller på et museum:-)
Jeg oplevede så mange ting, fik så mange indtryk i går, at jeg stadig er helt fyldt op og ikke helt kan finde hoved og hale i det hele. Jeg sluttede dagen med at gå ned til havnen, hvor jeg gav mig selv en rigtig middag på restaurant med rødvin og det hele til 130 kr, puha... Så mange penge har jeg aldrig brugt selv på mad med mig selv, men det var en fantastisk følelse. Bare at sidde der selv med udsigt ud over vandet med bjerge i baggrunden og nyde et glas rødvin og en god bog. Det er ikke sidste gang, jeg har gjort det. Måske er jeg ved at blive for tryg med mit eget selvskab, at jeg ikke gider at være social med andre mennekser mere:-) Ej, det sker vidst aldrig, men jeg har fundet en slags indre ro og fred inde i mig selv, som jeg aldrig har mærket eller oplevet før. Det er virkelig en stor befrielse og lettelse, og jeg håber, jeg kan bevare den:-)
Da jeg kom til Cardiff og ud fra stationen, var noget af det første, jeg lagde mærke til en hel del unge mænd hænge ud ved banegården. Nogen af dem tiggede efter penge, andre råbte efter de unge kvinder, der gik forbi, andre stod bare og røg en smøg. Fik lidt ondt af dem, at de ikke havde andet at give sig til, nogle af dem lignede at, de var hjemløse, tænkt sig ikke at have et sted at bo, når man er 17 år eller yngre.
Derefter observerede jeg musilimer. Måske en mærkelig ting at observere, men de fleste udlændinge/flygtninge herovre er polakker eller romaner, og specielt i Wrexham, er der næsten ingen muslimer, så det var noget, jeg lagde mærke til med det samme. Jeg gjorde det nok også, fordi hjemme i Kbh. er de fleste udlændinge muslimer.
Byen Cardiff er en blandning af gamle bygninger, fabrikker, og nye lettere klodset bygninger. Så det er en speciel by at gå rundt i. Jeg stilede selvfølgelig efter de mest besøgte turistattraktioner, så som resterne af en stor borg, et gratis museum omkring Wales og kunst, Cardiff Bay og deres nye Millium stadion.
Jeg startede med borgen, og det var helt vildt. Borgen var først bygget af romerne for næsten 2000 år siden, derefter kom normanerne fra Normandiet i 1100-tallet og byggede en ny borg, hvorefter en rig familie i 1800-tallet gik amok med at lave borgen mere præsentabel med diverse indre udsmykninger i hovedbygningen. To ting som virkelig har efterladt et stort indtryk i mig under mit besøg på borgen er:
Den første ting, er, at under 2. verdens krig blev borgens murere brugt som beskyttelsesrum for byens borger. Murerne var hule, så borgerne kunne sidde inde i murerne under fly angrebene. Man kunne gå inde i den ene mur, som de havde indrettet, som den formentligt så ud under 2. verdenskrig. Det var lettere skræmmende at gå ned ad denne lange halv mørke gang, med senge i den ene side, vinduerne skottet til, og jeg kunne mærke denne underlige uhyggelige stemning; frygten for at blive bombet eller andre rædsler sad ligesom stadig i væggene, og lugten af fugt og bare gammelhed hang der stadig.
Den anden ting, som efterlod et stort indtryk hos mig, var, da jeg trådte ind i det første rum i selve hovedbygningen. Jeg har aldrig i mit liv set noget ligende. Det var et lille rum, hvor loftet var bygget i 3D, vil jeg nærmest kalde det. Det var som om, man havde taget en bygning med mange tårne og krymninger og vendt på hovedet, og så var det hele belagt med guld. Vinduerne var halv skodet til, så man kun kunne se ud af dem og ikke ind, og den anden halvdel af vinduerne var farvet glas af forskellige religions figurer eller historiske figurer. Gulvet var af italiensk marmor, og rundt langs med væggene på små afsatser, sad der papegøjer lavet i træ. Det var helt fantastisk smukt, tænk sig at sove derinde, det ville være lige som at sove i en kirke eller på et museum:-)
Jeg oplevede så mange ting, fik så mange indtryk i går, at jeg stadig er helt fyldt op og ikke helt kan finde hoved og hale i det hele. Jeg sluttede dagen med at gå ned til havnen, hvor jeg gav mig selv en rigtig middag på restaurant med rødvin og det hele til 130 kr, puha... Så mange penge har jeg aldrig brugt selv på mad med mig selv, men det var en fantastisk følelse. Bare at sidde der selv med udsigt ud over vandet med bjerge i baggrunden og nyde et glas rødvin og en god bog. Det er ikke sidste gang, jeg har gjort det. Måske er jeg ved at blive for tryg med mit eget selvskab, at jeg ikke gider at være social med andre mennekser mere:-) Ej, det sker vidst aldrig, men jeg har fundet en slags indre ro og fred inde i mig selv, som jeg aldrig har mærket eller oplevet før. Det er virkelig en stor befrielse og lettelse, og jeg håber, jeg kan bevare den:-)
Kære Maria
SvarSletJeg har lige læst din beretning fra turen til Cardiff. Du skriver virkelig godt! Også dejligt at læse om, hvordan du har fundet en indre ro og kan nyde at være i dit eget selskab. Jeg er faktisk ret imponeret! Og jeg tror bestemt ikke, der er nogen fare for, at du dermed fravælger dit sociale liv - måske tværtimod!
Vi er alle fire i Ammitsbøl og skal jo til Kirstines konfirmation i morgen.Kan du nu have det rigtig godt - vi glæder os til, du kommer "hjem" til København og glæder os med dine besøg. Kærlig hilsen Bodil - og drengene!